I forældre er vores vigtigste samarbejdspartnere og vi mener, at de bedste og mest holdbare løsninger for jeres børn er dem vi finder frem til i fællesskab.
Vi ønsker et åbent og positivt samarbejde, der bygger på gensidig respekt og tillid.
Vi ønsker, at I oplever Regnbuen som et trygt sted for Jeres barn, hvor der er kvalitet i arbejdet, og der er en god information i forhold til jeres børns trivsel, udvikling og læring.
Vi har forventninger om:
- At I sammen med barnet aflægger Regnbuen et besøg i forbindelse med barnets start.
- At I holder Jer løbende orienteret om dagligdagen via AULA.
- At I reagerer på alle udsendte informationer, der kræver tilbagemelding - ferietilmeldinger, arrangementer o.l.
- At I løbende orienterer personalet om forhold, der kan have indflydelse på barnets trivsel.
- At I gør brug af forældrebestyrelsen for herigennem at få indflydelse på institutionens hverdag.
- At I registrerer på AULA hvis barnet er syg eller holder en fridag.
- At I bakker op omkring de ting, der foregår i institutionen - såsom arrangementer og møder.
- At såvel positiv som negativ kritik omkring arbejdet i Regnbuen rettes til personalet eller ledelsen.
- I giver udtryk for jeres forventninger til institutionen/personalet.