Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

GROW

Kort beskrivelse af GROW:

Leg er på dagsordenen i den nye styrkede læreplan! Men hvorfor er det, at legen er så betydningsfuld for barnets trivsel og udvikling, og hvordan lærer børn egentlig at lege? Legekompetencer kommer ikke af sig selv, men udvikles i tæt samspil og tilknytning til de nære omsorgspersoner. Indenfor GROW beskrives legens betydning for barnets personlige og sociale udvikling med et neuropsykologisk afsæt og der gives konkret viden om, hvordan udviklingsleg kan anvendes som en aktiv del af pædagogiske og psykologiske indsatser i arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen. Derudover gives der redskaber til, hvordan man implementerer udviklingsleg i hverdagens rutiner og aktiviteter og en oversigt over, hvilke lege der stimulerer forskellige dele af barnets udvikling. GROW udviklingslege er rigtig gode i forhold til børn, der har svært ved: • at holde opmærksomheden • at modtage omsorg og trøst • at regulere deres energi til konteksten • at indgå i turtagning • at overholde sociale spilleregler • at indgå i leg med andre børn • at leve sig ind i andres sted.

Alle pædagoger i Børnehaven Regnbuen er uddannet i "Grow - udviklingsleg" og har dermed fået overblik over legens betydning for barnets neuropsykologiske udvikling • Viden om den tidlige tilknytning og traumers betydning for barnets legeudvikling • Redskaber til at afdække barnets udviklingsalder inden for udvalgte områder • Metoder til at lave interventioner gennem leg indenfor barnets nærmeste udviklingszone • Indblik i hvordan legeudviklingen forløber og hvornår barnet er klar til konkurrerende lege • Oversigt over hvilke lege der stimulerer forskellige dele af barnets udvikling