Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringsledelse

 

Program for læringsledelse

Dagtilbud og skoler i Kolding Kommune er med i Europas største udviklingsprogram

”Program for læringsledelse”

Alle børn fra 0-18 år er målgruppen for et 4-årigt udviklingsprogram ”Program for læringsledelse”, som skal skabe bedst mulig trivsel, udvikling, læring og dannelse

ud fra kortlægning, læringsmål og kompetence løft.

 

Programmet omfatter dagplejen, daginstitutionerne, skolerne og pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Programmet blev på dagtilbudsområdet indledt i 2016 med et elektronisk spørgeskema, som blev besvaret af de ældste børnehavebørn, forældre, pædagogiske medarbejdere og ledere.

 

Spørgeskemaundersøgelsen blev gentaget i 2017 og igen i efteråret 2019. Besvarelserne analyseres i samarbejde med Aalborg Universitet.

 

Analyseresultaterne danner grundlag for profiler for det samlede Børneområde i Kolding Kommune og for de enkelte dagtilbud. Profilerne giver et billede af status på børnenes læring og trivsel, medarbejdernes pædagogiske indsats og trivsel, ledelsens indsatser og forældrenes tilfredshed og oplevelse af deres barns dagtilbud. Profilerne giver viden om, hvad der lykkes i det pædagogiske arbejde og hvor der kan være behov for udvikling.

 

Datagrundlaget danner udgangspunkt for at lære af de områder, hvor den pædagogiske indsats virker godt og for at identificere de områder, hvor man med fordel kan iværksætte et kompetence løft.

 

Læs mere på www.laeringsledelse.dk

 

”I Børnehaven Regnbuen er vi stolte af at kunne fremvise et flot resultat, hvor det er værd at bemærke super fine resultater inden for barn/barn og barn/voksen relationer. Vi er alle uddannet i ICDP og GROW som sammen med læringsledelse gør, at vi er eksperter i at møde barnet hvor det er og at vi hver dag arbejder på, at alle børn er en del af fællesskabet. To af vores bærende værdier i huset er TRYGHED og FÆLLESSKABER.

Vi glæder os til i fremtiden at have fokus på nye spændende områder. Børnehaven Regnbuen er en god børnehave, men det får os ikke til at have stilstand. Vi er alle opsatte på, hele tiden at forbedre og udvikle Børnehaven Regnbuen, så vi forbliver en Børnehave af høj kvalitet:0)”

Kom og besøg os,,,,,,

Med venlig hilsen

Børnehaven Regnbuen i Christiansfeld

Dokumenter

Læringsledelse besvarelse 2019

Shape Created with Sketch.

Læringsledelse besvarelse 2021

Shape Created with Sketch.